Holly Golightly - hollygolightly.dk

Opgave - Hvad var SETTINGS rolle? 

SETTINGS var fra maj 2020 til februar 2024 ansat til at være ekstern ecommercepartner og skulle derfor varetage alle e-commerceopgaver i tæt samarbejde med Holly Golightlys ledelse og digitale afdeling. Holly Golightly var på daværende tidspunkt en international anerkendt smykke, fashion- og livstilbutik med beliggenhed i hjertet af København. 

Da vi startede samarbejdet med Holly Golightly, var deres cms-system en Magento 1 med integration til Navision som ERP- og økonomisystem. Derudover blev der udsendt mails i Campaign Monitor. Efter cirka 2 år valgte vi at overgå til Magento 2 som cms-system med integration til Economics som økonomisystem, Ipos som kassesystem og Mailchimp som nyhedsbrevssoftware og sidenhen Klaviyo. Vi havde i udviklingen af Magento 2 et stærkt fokus på design, funktionalitet og brugeroplevelse. 


Mål -
Hvad var målet?

Da vi startede samarbejdet, var en af ambitionerne at få lagerrealiseret et forholdsvis likviditetstungt lager. Ligeledes var fokus på at skabe en stor og loyal kundeklub, som blev informeret først og ofte via e-mailmarketing. Endvidere var fokus på at skabe unikke tiltag i driften af webshoppen med henblik på at vedholde status som en førende konceptvirksomhed. Udover disse var et overordnet fokus naturligvis også at få skabt en sund bundlinie gennem organisk vækst, grundighed med alle online aktiviter og uden at bruge håbløse mange annoncekroner. 


Performance
- Hvordan performede casen?

Lagerrealisering - Vi fik lagerrealiseret et kæmpe varelager på relativ kort tid med intensiv annoncering på de sociale medier og med en strategisk tilgang til udsendelse af hyppige og indholdsrige nyhedsbreve. Derved blev store likvider hævet hjem i virksomheden. 

Treasure Box - En af de mange online aktiviteter og tiltag, som vi skabte, var deres arkiv, som vi titulerede Treasure Box. Benævnelsen havde afsæt i, at det netop var treasures, som fyldte den kategori. Dette gjorde kategorien spiselig, finurlig og interessant. Det bragte ny energi til forholdsvis gamle unikke styles. 


Christmas Calendar
- Vi valgte at køre daglige låger hele december. Dette var et ekstremt hårdt arbejde, da en sådan aktivitet kræver daglige nyhedsbreve, skift af forsidemodul samt tilretning i annonceringen på de sociale medier. Dette gjorde vi blandt andet for at skabe daglig relevans for kundekartoteket og for følgerne på de sociale medier. Men sidst af alt for at skabe økonomi og for at få lagerrealiseret lageret på en attraktiv måde. 

Holly Club - Vi skabte et solidt kundekartotek via kundeklubben Holly Club. Denne klub var en eksklusiv klub, hvor medlemmerne blev informeret først om forskellige tiltag, nyheder og andre kampagner. Vi fik hurtigt følelsen af, at det var attraktivt at være medlem af denne klub, hvilket antages ud fra, at der blev gladeligt talt om klubben, klubbens antal medlemmer steg hele tiden, og der var meget få der frameldte sig klubben. Dette betød altsammen, at konverteringsraten på nyhedsbrevene var ekstrem høj sammenlignet med andre udsendelser fra denne industri. 

Sprogversionering - Da vi startede med at arbejde på hollygolightly.dk, var siden ikke sprogversioneret. Det eneste sprog var engelsk. Men vi valgte at sprogversionere deres Magento 2 til at også at indeholde det danske sprog. Dette valg baserede vi på, at det er afgørende at være stærk på sit hjemmemarked - det skaber tillid og viser professionalisme og grundighed. Ligeledes var størstedelen af deres kunder stadighed bosat i Danmark. 

Bundlinie - Efter forholdsvis kort tid havde vi, via et intenst og fokuseret arbejde med produkterne, på kategorierne og filtrene, den overordnede brugeroplevelse, flere ugentlige nyhedsbreve og annoncering på de sociale medier skabt en webshop, der genererede et flercifret millionbeløb årligt. Og denne udvikling fortsætte igennem hele vores samarbejde.